Generalforsamling Generalforsamlingen er foreningens højeste myndighed. Generalforsamlingen indkaldes af bestyrelsen ved bekendtgørelse i den lokale presse, senest 8 dage før afholdelse finder sted i februar. Ændringer af love og vedtægter kan foretages, hvis ændringerne forelægges skriftligt for bestyrelsesformanden ultimo december måned. Generalforsamlingen stemmer for ændringsforslagets vedtagelse. Ændringer, der er en følge af lovændringer eller andre bekendtgørelser kan ændres af bestyrelsen og med ikrafttræden sammen med loven/bekendtgørelsen. Sådanne ændringer skal efterfølgende forelægges generalforsamlingen til endelig godkendelse
Øvrige forslag der ønskes behandlet, skal skriftligt være bestyrelsesformanden i hænde senest 3 x 24 timer forinden Generalforsamlingens afholdelse. I sager, der ikke er opført på dagsordenen, kan en Generalforsamling ikke træffe bindende beslutninger.
Stemmeret har et hvert registreret medlem, der er fyldt 18 år. Medlemmer under 18 år kan afgive 1 stemme gennem forældre eller værge. Stemmeret kan kun udøves ved personligt fremmøde. Forslag afgøres ved almindeligt stemmeflertal.
Der afholdes ordinær Generalforsamling hvert år i februar måned. Dagsorden skal omfatte følgende punkter: 1. Valg af dirigent 2. Beretning ved foreningens formand 3. Beretning fra udvalgsformændene 4. Kassererens beretning 5. Indkomne forslag 6. Valg af medlemmer til bestyrelsen + 2 suppleanter 7. Valg af revisor + revisorsuppleant 8. Eventuelt.
|