Vi startede træningen i august med kun 8 drenge. Vi tog dem derfor i ed på at de ikke ville blive syge HELE vinteren, og at de selvfølgelig ikke meldte afbud til kampe, medmindre det var MEGET MEGET nødvendigt – og så gik vi igang. Gejsten var stor, alle kom stort set til træning hver gang, og de 2 x 1 times træning hver uge blev brugt effektivt. Faktisk mødte de til træning hver gang et godt stykke tid før træningsstart. Nogle gange vist til gene for de andre hold før os, for det var jo ikke altid let at holde boldene i ro, energien og lysten til at spille bold var stor.
Vi startede efteråret i en B-række, og det var rigtig godt og med passende udfordringer. Det var dog lige hårdt nok med kun én udskifter, og efter opfordring startede to tidligere spillere heldigvis igen. Vi spillede derfor det meste af efteråret med 10 mand.
Alt i alt spillede drengene ret stabilt hen over efteråret. Selvfølgelig var der kampe der var pænere at se på end andre, men når det gik godt, ja så var det en fornøjelse at se, hvordan hver enkelt udfoldede sig. I løbet af efterårsturneringen satte vi kun 4 point til, de 3 til rækkens absolutte tophold fra Jarl Arden. Vi fik en velfortjent, og ønskværdig, 2. plads, og skulle således spille i B1-rækken efter jul. Med kun én pulje i B1-rækken, fik vi mulighed for at spille mod hold vi intet kendte til, og vi fik også nogle lange køreture, bl.a. til Ebeltoft og Stoholm.
Ret hurtigt efter jul måtte vi foretage nogle justringer, da en spiller valgte at stoppe. Det betød at Dennis kom på mål – og hold da op hvor han gjorde det flot. Vi fik rigtig god hjælp fra Hans Køpke, så hurtigt var Dennis i sit rette element. Mon ikke der ligger en karriere foran ham som målmand?
Vi var kommet i en ret spændende og lige pulje, og hele foråret spillede vi kampe der var ret tætte. Vi lå hele tiden i toppen af puljen, svingende mellem en 1. og 3. plads. Det viste sig også at puljevinderen skulle findes i de 2 sidste spillerunder. Vi kunne selv afgøre det, men desværre spillede vi i den 2. sidste kamp nok en af de værste kampe hele året. Hele holdet underpræsterede, og vi tabte. Med en følelse af at vi egentlig burde have vundet, gik vi til den sidste kamp (mod samme modstander) med fornyet mod. Selv om vi spillede bedre denne gang, lykkedes det ikke for os at slå Langå, og vi sluttede sæsonen på en 3. plads. Da vi lige var kommet os over skuffelsen, og følelsen af at vi burde have endt 1 eller 2 pladser højere, synes jeg alligevel vi kan kigge tilbage og være tilfredse. Det var en svær pulje, og vi spillede mod tidligere A-hold, men drengene gjorde deres bedste og fightede dét de kunne. Så godt gået drenge.
D. 5. april drog vi så til Bov Grænsecup i Kruså. Vi var tilmeldt en B-pulje. Drengene var helt med på at give den gas, for når en kamp kun er på 2 x 14 min. er alle nødt til være klar fra kampstart. Og hold da op hvor alle var kampklare. Vi spillede nogle forrygende kampe, alle drengene spillede deres absolut bedste, og vi vandt puljen i overlegen stil. Dennis stod som en verdensklassemålmand, men desværre havde han også andre planer for week-enden, han skulle hjem til talenttræning om søndagen. Som den ægte fighter han er – og med den meget kørevillige far han har–endte det med at han kun missede 2 kampe, så kom han til Kruså igen. I de 2 mellemliggende kampe stod Alex på mål, og han var bestemt en værdig afløser. Som puljevindere skulle vi spille semifinale mod Powerpuff-drengene. Det blev en tæt og intens kamp, hvor vi desværre havde svært ved at få vores spil til at fungere, især p.g.a. deres meget offensive forsvar. Vi havde endvidere et par småskadede spillere, og var ved at være lidt stækkede. Drengen kæmpede dog deres bedste, alle fightede fra start til slut. Desværre tabte vi 11-10, og skuffelsen var stor. Vi måtte erkende at modstanderen havde flere friske ressoucer end os. Så selv om vi rigtig gerne ville i finalen, var det ok, og vi sluttede stævnet med højt løftede hovder, alle kunne i høj grad være deres indsats bekendt.
Det var en helt igennem fantastisk tur, stævnet var veltilrettelagt, forplejningen var særdeles god, og stemningen helt i top. Et par ture over grænsen i Kruså blev det også til. Og dét var mindst lige så udfordrende som at spille kampe: Hvordan få mest muligt over grænsen, når man selv skal slæbe det hele? Mange gode idéer blev afprøvet, fx. tømte Peter sin trolley og tog dén med sig-det fungerede nogenlunde, men var alligevel ikke helt let, da der var en frygtelig masse trapper. Andre prøvede at bære op til 2 kasser sodavand i plastikposer, ikke helt gennemtænkt. Det bedste var nok dét at kapre en indkøbsvogn og så køre sodavand og træner afted i dén.
Det var en fornøjelse at være sammen med jer drenge i Kruså, jeres sammenhold, humor og ordentlighed ved hinanden var skønt at opleve. Således har det iøvrigt været hele sæsonen. Så tusind tak for en spændende sæson, og også en kæmpe tak til jeres forældre. Uden deres opbakning og prioritering på drengenes vegne kan det ikke lykkes at klare en hel sæson med så få spillere. Også tak for jeres tjanser med tøjvask, tidtagning og kørsel.
Hilsen Pernille og Susanne