Børnebordtennis
Fra januar 2009 startede bordtennis op for børn i idrætsforeningen. Status efter vores første halve sæson er en god start med stor opbakning fra både børn og forældre.
Mere end 45 børn i alderen 6-12 år har prøvet bordtennis i januar måned, som var en gratis introduktions periode til sporten. Her af har mere end 2/3 af børnene efterfølgende meldt sig til bordtennis.
Vi har nu rådighed over 16 bordtennisborde og føler os godt rustet til en forhåbentlig god sæson til efteråret, hvor vi vil tilmelde en række hold til turnering. Det endelige opstartstidspunkt og træningstider kendes ikke endnu, men vil blive meldt ud i god tid.
Voksen bordtennis
Gældende fra marts måned har også voksne kunnet spille bordtennis i foreningen. Hver mandag aften fra kl. 20- er der frit spil for alle interesserede til en meget fleksibel introduktionspris på 20 kr./aften. Alle er også fremadrettet velkomne til at kigge forbi. Vi har plads til alle lige fra begyndere til hærdede veteraner.
Skulle nogle have spørgsmål er de velkomne til at kontakte Anders Rousing på tlf. 3053 1090