Spentrup håndboldafdeling har ca.150 aktive medlemmer fordelt på 16 hold. Klubben har plads til alle ? lige fra nybegynderen på 4 år til seniorspilleren. Fælles for alle er legen med bolden ? en leg, der foregår i et spændende miljø på og udenfor banen.
Spentrup Håndbold vil være en naturlig og aktiv del af det sociale netværk, der skal være med til at sikre hele mennesker i et godt miljø. Klubben har klare sportslige målsætninger og grundholdningen i klubben er, at vi skal være velorganiseret og bygge på sunde holdninger. Sammenhold og kammeratligt samvær må aldrig tilsidesættes på bekostning af stræben efter point. Kammeratskaber er udgangspunkt for klubbens arbejde ? både som mål i sig selv og som middel til at nå ønskede resultater. De værdier og den specielle ånd, der i dag findes på og udenfor banen værdsættes højt. Disse ønsker Spentrup håndboldafdeling at værne om, og sætter dem over de sportslige mål.
Vore arrangementer, træninger, kampe og møder m.v. bør afvikles på en måde og i en atmosfære, så alle er trygge ved at deltage i dem, og sådan at forældre er trygge ved at overgive deres børn i vores varetægt.
Trænere, ledere og seniorspillere skal altid være bevidste om, at de er rollemodeller for børn og unge i foreningen, hvilket bl.a. sker ved at huske at håndbold er
- sjovt
- et holdspil
- fair play
- respekt og
- engagement
En generel regel er altid at behandle andre, som man selv ønsker at blive behandlet!
Vigtigt at forældre:
· positivt bakker barnets interesse for håndbold op og jævnligt ser kampe
· giver sig til kende overfor trænere og ledere, så vi får en god og personlig kontakt
· husker at alle trænere og ledere i ungdomsafdelingen er frivillige og ulønnede, der alle gør deres bedste. Engang imellem kan hensynet til familie, job, uddannelse og lignende betyde afbud til træning.