Spentrup IF har igennem hele nedlukningsperioden fulgt DGI’s anbefalinger – og det vil vi fortsat gøre.

Vi har blandt andet åbnet op for at trænere må tage initiativ til træning under gældende forhold, udendørs og uden brug af foreningens redskaber. Det har eksempelvis Gi den gas benyttet sig af flere gange.

Seneste melding fra statsministeren har ikke givet anledning til at åbne yderligere op. Der mangler retningslinjer, som vi ved, DGI er ved at skaffe.

Læs nyhed fra DGI
(Vi følger med og opdaterer, når der er nyt – forhåbentlig snart)

Det vil altså sige, at alle almindelige indendørs og udendørs aktiviteter er aflyst indtil vi hører mere fra DGI. Dog opretter vi løbende særlige træninger, som er tilpasset situationen.

Anbefalinger vi følger:
1. Ankomst 5 minutter før træningen starter.
2. Ankom omklædt og medbring væske. Ingen opfyldning af flasker.
3. Medbring eget udstyr, hvis det skal bruges
4. Forlad området umiddelbart efter træning, så næste hold kan starte op.
5. Der er ikke adgang til toiletter, bad og omklædning.
6. Der må ikke være publikum til træningen.
7. Har du det mindste tegn på sygdom, skal du blive hjemme til du er frisk
8. Maks 9 personer + en træner
9. Husk sundhedsmyndighedernes anbefalinger.

Kontingenter

Da vi er en idrætsforening drevet af frivillige og ikke er sat i verden for at skabe overskud, yder vi desværre ikke kompensation for betalte kontingenter – på nuværende tidspunkt.

Det gælder både almindelige kontingenter i gymnastik, fodbold, håndbold etc., men det gælder også fitnessmedlemskaber (1, 4 og 12 måneders medlemsskaber)

Har du et medlemsskab i fitness, har du mulighed for at melde dig ud, så du undgår, at vi trækker flere penge i coronaperioden. Vi håber selvfølgelig, at alle medlemmer vil vende tilbage til foreningen, når Danmark og SIF åbner op igen.

Så længe du er aktiv medlem og betaler kontingent, er du altid velkommen til at tilmelde dig de begrænsede idrætstilbud, vi tilbyder lige nu, og som vi forhåbentlig kan trappe op i løbet af de kommende uger.

Varer nedlukningsperioden længe endnu, vil vi genoverveje ovenstående, men følge anbefalinger fra DGI. Følg med her på siden

Spørgsmål kan stilles til bestyrelse@spentrupif.dk